fredag den 13. december 2019

Blomster i vase


Nu blev jeg færdig med at sy på mit billed, som jeg lavede på kursus hos www.facebook.com/naumann.needle.art/
Jeg har brugt Steam a Seam 2, som en slags post-it til at flytte emner rundt, lige som decoupage bare med stof. Derefter har jeg syet i blomsterne, fået øvet mig på min nye maskine og prøvet forskellige sømme. Jeg har syet med flerfarvet tråd, og glæder mig allerede til at lavet et nyt billed.
Steam a seam 2, nogle stoffer og tråd er købt hos www.speichdesign.dk/ andre stoffer er købt hos https://stjernestoffer.dk/
Øvelse gør mester











søndag den 27. oktober 2019

Art quilt / applikation Mckenna Ryan - første forsøg


Mit første spæde forsøg med applikation/art quilt. En spætmejse fra https://www.pineneedles.com/ McKenna Ryan. Jeg købte et kit med mønster og de originale stoffer. Det er ikke den store kunst, men giver en føling af at arbejde med Steam-a-seam2 papir. Det vil være at foretrække frem for vlisofix. Med Steam-a-seam2 kan flytte emnet rundt lige som en post-it, før det får med strygejernet. Vlisofix er også fint, men der skal ikke noget til før det skiller ad og limnettet flagrer lystigt.
Det er lidt som at lege med decoupage, hvilket jeg har arbejdet med før. Og de sakse fra Karen Kay Buckley er perfect til at klippe små emner med







onsdag den 5. juni 2019

Quilting med westalee design skabelon - begynder

Min første (næsten) perfekte quilte stjerne med Westalee Design Skabelon https://westalee.com.au/store/education/ https://www.facebook.com/groups/WESTALEEBYME/
Efter jeg var på kursus hos https://www.facebook.com/kirstensquilt/ har jeg trænet. Det er ikke så meget stingene, men at huske foden skal køre langs kanten inden i skabelonen. Man skal bare koncentrere sig og ikke forstyrres for meget når man er begynder som mig


søndag den 7. april 2019

Mary Poppins taske - endelig færdig

Så blev den endelig færdig.Fantastisk flot stof Kaffe Fasset/Phil Jacobs, mønster Aunties Two.
Selvfølgelig er jeg stolt af mit færdige projekt, en nybegynder på et letøvet kursus. Derfor kunne jeg godt have brugt en kursus aften mere hos Stjerne Stjernestoffer, så havde jeg nok været lidt mere tryg i at gøre den færdig herhjemme.Typisk mig at kaste mig ud i et projekt der er lidt mere en jeg gabe over. Men den ser fin ud, den skal bare ikke gås efter i sømmene.





onsdag den 27. februar 2019

Det skæve tårn i Pisa eller en skæv taske fra Rødovre

Det er ikke det skæve tårn i Pisa, det bliver den Poppinstaske fra Rødovre. Har aldrig syrt en taske eller quiltet før. Er spændt på hvad det ender ud i, skal på kursus igen i morgen. Og så det må vise sig 🤪